Ferskvandsperle

Ægte perler, uanset om det er saltvandsperler eller ferskvandsperler, er et naturmateriale som kan tage skade ved kontakt med kemiske stoffer. De taber glansen.

Undgå at dine smykker med perler kommer i kontakt med sminke og creme og parfume, hvad enten det er fra bodylotion, deodorant eller eau de toilette. Brug parfumen på indersiden af overarme og i knæhaserne i stedet for på halsen.

Perlekæder på snor skal ind imellem trækkes om, så man ikke risikerer, at de en dag triller rundt på gulvet. Hvor tit skal man trække dem om afhænger af, hvor meget de bliver brugt. Hvis man bærer sine perler hver dag, skal de trækkes om en gang om året.

Perlekæde