Det er ikke lige meget, hvilken type halskæde man vælger. Har man en kort hals, skal man undgå brede halskæder, der sidder helt oppe omkring halsen (såkaldte ’chokers’). Sats på tynde halskæder, der har en længde, så halsen forlænges. Lange, dinglende øreringe kan også forlænge halsen.

Hvis man har et lille, rundt ansigt, skal man gå efter lange halskæder. Her er aflange øreringe, der går et godt stykke ned, også en god idé.

Et aflangt ansigt komplementeres af kantede smykker, dvs. smykker der går på tværs. Lange nedadhængende smykker vil derimod få ansigtet til at se længere ud.

Hvis du er kraftigt bygget (læs: skelet, ikke fedt), kan du som regel bære store smykker. Hvis du er spinkel, bør du holde dig til mere forfinede og elegante smykker. Sammenlign dine ankler og håndled med andre, hvis du er i tvivl om din kropsbygning.

Tilbehør som smykker er den mest effektive måde at skifte stil på. Smykker kan bruges til at udtrykke din personlighed – eller sider af din personlighed. Diskrete ørestikker med guldhjerter og markante armbånd af læder sender forskellige signaler. Billedet viser et sort rhodineret sølvsmykke med paverede sorte zirkoner på sort læderarmbånd.

Råt sølvsmykke på læderarmbånd

De fire smykketyper