Der skal mod til for at skabe de opsigtsvækkende smykker i blicherfuglsangs kollektion. Ligesom der skulle mod til at tage springet som selvstændig smykkedesigner.

Smykkekunstneren Gitte Fuglsang og guldsmeden Tom Blicher valgte i 2002 at satse alt på smykkefirmaet. Det var et godt valg – blicherfuglsang har siden været i kraftig vækst.

Smykkerne fra blicherfuglsangs kreative designerduo kombinerer det bedste fra de kunstneriske og håndværksmæssige traditioner.

Alle blicherfuglsang smykker bliver håndlavet i Danmark på eget værksted. De fantasifulde kollektioner forhandles i dag overalt i Danmark – og er også nået til udlandet.